Som vi alle nu ved, har Sony investeret meget i VR-teknologi med deres kommende Project Morpheus. Nu er de også begyndt at rekruttere talentfulde folk til et nyt first party-spilstudie, som går under navnet North West Studio, og som udelukkende vil fokusere på virtual reality-titler. Blandt andet søger de folk, der kan udfylde disse positioner: Lead & Gameplay Programmer, Gameplay Programmer, Graphics Engine Programmer, Lead Designer, Game Designer - Systems, Lead Artist og Character Animator.
Det virker lovende, at Sony planlægger at støtte deres kommende spiltilbehør i så høj en grad, og skulle du sidde derude og være interesseret i en af stillingerne, kan jobopslagene findes her.