Der er forhåbentlig bedre held denne gang, hvor Dimension Drive for anden gang dukker op på Kickstarter. Første gang spillet forsøgte at få crowdfunding gik det galt, da der på kampagnens sidste dag, og med flere tusind Euro til målet, kom et indskud på et helt absurd højt beløb fra en bruger, som de i sidste ende aldrig betalte. Efter en kort stund med glæde blandt udviklerne, gik det op for dem, at de var blevet snydt, hvilket må have været enormt skuffende.
Den store omtale om svindlen ligner nu at have hjulpet 2Awesome Studio, der er vendt tilbage til Kickstarter, og som nu er godt på vej til at nå deres mål (i skrivende stund har de indsamlet 18.000 Euro ud af deres mål på 30.000). Grunden til at det går så godt, skyldes blandt andet Vlambeers Rami Ismail, der gavmildt har doneret $1.000 til projektet.
Hvis de får skaffet midlerne, er Dimension Drive sat til at udkomme i slutningen af året. Her er lidt om spillet, som det beskrives på Kickstarter-siden:
"Dimension Drive is a comic book-styled space adventure set in a multidimensional universe. It features a unique teleportation mechanic that allows you to fight on two battlefields at once, and gameplay combining frantic shooting, defense and fast puzzling action. We'll need YOUR help to make Dimension Drive the high-quality release you deserve, and bring this unique mix of genres, storytelling and action to reality."
Det lyder meget spændende, og vi ønsker dem held og lykke med at skaffe pengene.