Destinys spillere har de sidste par dage moret sig med det nye historie- og PvE-indhold, samt de nye multiplayer baner, der fulgte med i spillets seneste udvidelse House of Wolves. I dag falder sidste brik på plads i puslespillet, når Trails of Osiris bliver åbnet senere i aften.
Fra kl. 19:00 vil spillere kunne udfordre hinanden i tremandshold, i den nye high-stakes PvP-turnering, hvor det at blive dræbt kan være en permanent affære, i hvert fald indtil runden slutter, eller man hives på fødderne igen af en holdkammerat. Jo mere ens hold vinder, desto større bliver præmierne, men taber holdet tre gange er det slut, og man må derefter starte forfra.
Du kan læse mere om hvordan det fungerer samt andre detaljer om den nye udvidelse lige her, og vi kommer snarest med en anmeldelse af det nye indhold.