Mega Man-mod til Crypt of the Necrodancer

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-05-27

Det rytmebaserede roguelike-spil fra Brace Yourself Games Crypt of the Necrodancer er pludselig blevet mere interessant, efter modderen CutmanMike har haft fingrene i spillet. Hans arbejde bringer nu en smule 8-bit charme til spillet, i modden kaldet Crypt of the MegaDancer, som kan findes på Steam Workshop.

Det skulle efter sigende være en fuld konversion af spillet, der erstatter lyden og grafikken, så det hele minder mere om Mega Man. Du kan se en trailer for modden på Youtube, hvis du er nysgerrig.

Cutman Mike skriver også på Steam Workshop, at mere er på vej, såsom cut-scenes for Cadence, Aria og Melody, så den nostalgiske bølge vil skylle over os et stykke tid endnu.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage