Vi har tidligere skrevet om det, og udviklerne fra CD Projekt RED har erkendt og forklaret, hvad der skete. "013-demoen af The Witcher 3: Wild Hunt er og bliver flottere, end det spil vi endte med at få ved udgivelsen. Den grafiske forskel har CD Projekt RED forklaret med, at de under udviklingen af spillets grafik-engine ikke var klar over hvor mange hestekræfter, der ville være at finde i de nye konsoller, og at de derfor måtte nedjustere, efter de fik fat i maskinerne.
Nu har grafiknørderne ovre hos Digital Foundry lavet en grafisk sammenligníng på PC af, hvad vi så i 2013, og hvad vi fik i den endelige udgave, og lagt det hele op i en 1080p-video, der viser præcis hvor stor forskellen er. Du kan se videoen her.
Digital Foundry skriver følgende:
"So what actually happened? What's clear is that early on in development, The Witcher 3 underwent a massive overhaul to its core rendering technology in order to deliver on the developer's vision for a dynamic open world. The first mistake was showcasing its vision for the game before it was actually functioning - the studio simply didn't know if what it was showing was even possible."
Hvad siger I? Er det synd, at spillet ikke ser lige så godt ud som dengang, eller var der rettere tale om en fejl, da de valgte at vise spillet frem på så tidligt et tidspunkt i udviklingsfasen?