Efter en beskeden version på iOS er Dragon Quest VIII: The Journey of the Cursed King snart klar til at blive udgivet i den længe ventede 3DS-version. Det legendariske rollespil med designs af Akira Toriyama udkommer med nyt interessant indhold og features, alt sammen i håndholdt form med dobbeltskærm.
The Journey of the Cursed Kings soundtrack indeholder nu musik fra Tokyo Metropolitan Symphony Orchestra, alle figurerne har fået lagt stemmer, en ny figur Gerda, som er tyv, er kommet med, og der vil være flere scenarier og missioner at finde. Spillet får også et season pass til yderligere indhold, men præcis hvad dette indebærer er stadig uklart. Den planlagte udgivelsesdato i Japan er d. 27 august, og vi forventer klart at se den på det europæiske marked kort efter, da spillets oprindelige udgivelse var det første Dragon Quest-spil, der blev oversat til det vestlige marked.
I manglen på en officiel trailer, kan du se hvordan spillet kommer til at se ud på den håndholdte gennem de følgende billeder:



<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>