54 millioner mennesker har købt det svenskudviklede indie-spil Minecraft til dato, og supersuccesen fortsætter. En spiller prøver i øjeblikket at gå ud til sin spilverdens ende, og fra i dag af, skal han bare fortsætte i 21 år, før han støder ind i den usynlige væg, der afgrænser den.
Minecraft indeholder 18 trilliarder forskellige verdener, og sidste år var det det mest populære søgeord på Google, og slog både ord som "Eminem", "Beyonce" og "Frozen" af pinden. Du kan lære flere sjove fakta om spillet ved at se denne video fra 8-bit Data.