World of Warcraft får et Unreal Engine 4-ansigtsløft fra en fan

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-06-02

Tidligere i år kunne World of Warcraft fejre 10-års jubilæum for spillets oprindelige lancering. Det betyder selvfølgelig, at spillet rent visuelt ikke helt kan hamle op med nutidens andre stortitler fra et rent teknisk synspunkt.

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan spillet ville have set ud, hvis det blev udgivet i dag, har du heldet med dig. Youtube-brugeren Daniel Luchau har nemlig genskabt The Elwynn Forest-området ved hjælp af Unreal Engine 4, hvilket har givet et smukt resultat.

Der er stadig tale om en tidlig version, og Luchau arbejder fortsat på forbedringer såsom lys og skygge, teksturer og pop-ins. Luchau siger, at han ønsker at genskabe hele zonen på denne måde (Duskwood og Westfall inkluderet), men at det vil komme til at tage lang tid. Han planlægger til sidst at udgive det til VR-headsets.

Tak til Business Insider.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage