Prøv en stor del af Metro Redux gratis

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-06-03

Det er ikke så tit vi får demoer af spil nu om stunder, men Deep Silver og 4A Games ønsker tilsyneladende at ændre på dette. Nu har Metro Redux fået spilbare demoer for både Metro 2033 og Metro: Last Light, men dog kun til PS4 og Xbox One. Begge demoer skulle efter sigende indeholde en tredjedel af hvert spil, hvilket er en hel del.

Demoversionerne kan findes i Xbox og PSN-butikkerne, og hvis du kan lide spillene, kan du købe resten af Metro Redux og fortsætte fra, hvor du slap. Dit game-save kan altså fortsat bruges, og du behøver ikke at starte forfra igen.

Hvis du gerne vil vide lidt mere om spillet, inden du ofrer din dyre harddiskplads, kan du læse vores anmeldelse fra dengang spillet udkom.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage