Fallout 4 blev afsløret i går, med en bekræftet udgivelse på PlayStation 4, Xbox One og PC. Hvad der dog ikke blev afsløret var spillets udgivelsesdato, men når man tager i betragtning hvordan spiludvikling fungerer i disse dage, forventede mange at spillet ville udkomme i 2016.
Det lader dog til, at spillet udkommer meget tidligere end hidtil antaget, da flere butikker, såsom GameStop, GMG og Amazon, alle lister spillet til en udgivelse i 2015.
Vi finder ud af mere d. 13 juni, hvor Bethesda afholder sin første E3-pressekonference nogensinde.