Indie-udviklere klager over faldende salg efter Steam-refusionspolitik

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-06-08

For få dage siden ændrede Steam sin refusionspolitik, der lader forbrugerne returnere et spil "for enhver årsag".

Dette lyder som en solid forbrugerorienteret politik, men dette har eftersigende haft meget negative konsekvenser for nogle Indie-udviklere, der rapporterer meget faldende salgstal. De argumenterer for, at forbrugerne nu i virkeligheden bare tester spillene helt af, og returnerer dem uanset om de kan lide dem eller ej.

Klagerne er foregået på Twitter (samlet af DSOgaming), hvor udvikleren Qwiboo, der har udviklet platformeren Beyond Gravity, specielt har mærket den nye refusionspolitik.

Beyond Gravity, der ellers har høstet positive brugeranmeldelser på Steam, så et dyk på 72% efter den nye politik blev sat i værk, som demonstreres i grafen nedenunder.

Der er flere eksempler på Indie-udviklere der har måtte føle den nye politik, og dem kan du se her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage