Action-spillet Metal Gear Solid V: The Phantom Pain, en af årets mest profilerede titler, vil introducere en lang række nye tiltag til serien. Det er det først Metal Gear-spil, der introducere en stor åben verden, men måske inkluderer det også mikrotransaktioner for første gang.
Ifølge en rapport på IGN , vil dette femte kapital i sagaen tilbyde spilleren muligheden for, at bruge penge i den virtuelle verden i The Phantom Pain.
Rapporten er baseret på en notits i den italienske udgave af PlayStation Store, som afslører mikrotransaktionernes tilstedeværelse, uden at afsløre flere detaljer om dem. De er dog knyttet til spillets singleplayer-del, så det kunne tænkes, at man vil kunne betale for at spare tid på eksempelvis at opgradere sin egen personlige "Mother Base".
Vi venter på en formel afsløring af disse, da inkluderingen af mikrotransaktioner, selv hvis de er valgfrie, har en tendens til at skabe frustration hos den loyale fanbase.