EA og Bioware har netop afsløret detaljer omkring den kommende udvidelse til Star Wars: The Old Republic, som bærer navnet Knights of the Fallen Empire.
Vi ved ikke så meget om udvidelsen endnu, ud over at det kommer til at være den største historiedrevne indholdspakke , spillet har fået til dato, og at pakken "markerer en fornyet fokus på cinematisk historiefortælling" for det Star Wars-baserede MMO-spil.
"The expansion will deliver on the hallmarks of what makes a great BioWare game: new worlds to explore, new companions to recruit, and a dynamic story that players will be able to shape based on the choices they make," fortæller EA.
Billedet som kan ses herunder, er også dukket op indenfor det seneste døgns tid, og vi forventer at høre meget mere om pakken i den kommende uge, hvor vi dækker de store pressekonferencer fra E3 live.