EA har lovet at udgive gratis indhold til deres kommende Plants vs Zombies: Garden Warfare 2, mens de præsenterede spillet på scenen under aftenens E3-pressekonference.
Præsentationen viste den nye firespillers coop-mode kaldet Graveyard-mode, og dedt blev også annonceret, at der vil være lokal coop, og en mulighed for at spille spillet i singleplayer med hjælp fra computerstyrede spillere.
De spillere der har spillet det originale Plants vs Zombies: Garden Warfare, får også muligheden for at overføre deres eksisterende figurer til det nye spil, så de får et lille forspring over de nye spillere.