Yoshida om hvorfor bagudkompatibilitet er usandsynligt på PS4

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-06-22

Vi har allerede hørt, at Sony ikke har nogen planer om at tilføje bagudkompatibilitet til PlayStation 4, på trods af, at Microsoft har annonceret, at funktionaliteten kommer til Xbox One.

Nu har Sonys Worldwide Studios' chef Shuhei Yoshida været ude og forklare hvorfor: "PS3 har en meget unik arkitektur, og visse spil benyttede sig af SPU'erne rigtigt godt," fortæller Yoshida til Eurogamer. "Det vil være en kæmpe udfordring at få det til at virke. Man skal aldrig sige aldrig, men vi har ingen planer."

"Det kom som en overraskelse," indrømmer Yoshida. "Jeg troede ike det var muligt. Der må have ligget et kæmpe ingeniørarbejde bag. Der blev nævnt at 100 titler ville virke, men hvilke typer spil vil dette omfatte? Er det mindre spil eller de helt store? Det vides ikke."

Der er stadig masser af spørgsmål. Vi har selv testet bagudkompatibiliteten på Xbox One, og for det meste fungerer det fint. Du kan læse om vores oplevelser med funktionaliteten lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage