Nintendo om VR: "Det er ikke sjovt"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-06-20

Nu hvor Sony og Microsoft begge forsøger sig med deres respektive bud på VR, og hvor teknologien står til at betyde meget på PC-platformen samtidig med Oculus og Vive, ville det være naturligt at antage, at Nintendo også ville overveje mulighederne.

Dette er så sandelig ikke tilfældet, for Nintendo America-præsidenten Reggie Fils-Aime har kommenteret på firmaets position, og har i den forbindelse nævnt, at VR ikke ligger i kortene.

"What we believe is that, in order for this technology to move forward, you need to make it fun and you need to make it social," sagde Fils-Aime til Polygon.

"I haven't walked the floor, so I can't say in terms of what's on the floor today, but at least based on what I've seen to date, it's not fun, and it's not social. It's just tech."

Fils-Aime tilføjede, at Nintendo har "eksperimenteret" med VR i lang tid, og lad os ikke glemme, at Nintendo en gang udgave noget der hed Virtual Boy.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage