En ny stor milepæl for Shenmue 3 er nået

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-06-22

Med sin kæmpe succes blot en uge efter den officielle start på spillets Kickstarter-kampagne, har Shenmue 3, det meget ventede tredje spil i Yu Suzukis saga, ramt en ny milepæl. Efter at have nået sit mål på to millioner dollars blot få timer efter annoncringen, har projektet ramt den ene milepæl efter den anden, og den seneste er 3,5 mio. dollars, hvilket betyder, at spillet far et Skill Tree-system.

Den næste milepæl er 4 mio. dollars, og vil føre til inklusionen af diverse mini-spil i byen Baisha, og siden pengene tilsyneladende triller ind og med hele 25 dage tilbage i kampagnen, forventer vi at den næste milepæl er nået indenfor ganske kort tid. Hvis du vil vide mere om Shenmue 3, kan du besøge spillets officielle Kickstarter-side.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage