I sidste uge begyndte Techland at gøre nar af Bungie og Activisions kampagne med Red Bull, hvor nordamerikanske energidrikkende Destiny-spillere vil få adgang til ekstra indhold i den kommende udvidelse til spillet The Taken King.
Siden da har deres joke-kampagne fået en del opmærksomhed, og med det nye hashtag #DrinkForDLC har Techland nu lovet nyt indhold til alle Dying Light-spillere, der fortsat drikker vand, og deler gerningen på sociale medier.
Microsofts Larry "Major Nelson" Hryb kom selv med et bidrag til kampagnen gennem Vine, og hvis der fortsat bakkes om om kampagnen frem til slutningen af juli, vil spillerne få nyt indhold til zombiespillet, der er mere end bare en XP-boost, inden året er omme.