Gratis PS Plus-spil udkommer nu om tirsdagen i Europa

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-06-30

Mange europæiske fans af Sonys premium service PS Plus, har længe været trætte af, at deres spil udkom en dag senere end i USA. Det har også ført til store frustrationer i situationer, hvor udgivelsen af spillene bliver udskudt med en hel ug, for at være på niveau med den amerikanske udgivelse, hvilket blandt andet er tilfældet i næste måned.

For at undgå disse problemer i fremtiden, har Sony nu annonceret, at de vil udgive Plus-indholdet om tirsdagen i Europa, så det datomæssigt stemmer overens med den amerikanske udgivelsesdag. Sonys Fred Dutton forklarer følgende:

"As of this month, Plus games go live in both EU and US on the first Tuesday of the month. The first Tuesday in July is 7th July, hence why the games aren't launching this week."

Det betyder, at der stadig kommer til at gå en uges tid inden vi får vores gratis spil på PSN, men i det mindste kan vi se frem til mindre forvirring i fremtiden. Vi ved endnu ikke hvilke spil bliver en del af næste måneds gavepakke, men det hører vi forhåbentlig om i de kommende dage. Er der et specielt spil, som du håber bliver gratis i næste uge?

Tak til VG247.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage