Cities: Skylines' første store udvidelsespakke afsløres på Gamescom

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-02

Cities: Skylines var for mange gamere det spil, som SimCity skulle have været. Det fik en varm modtagelse af pressen, og spillet solgte over 1 million eksemplarer på bare tre måneder. Moddere har haft travlt med at forbedre spillet, hvor de har skabt nye bygninger og features i massevis.

Udviklerne har dog også selv lidt oppe i ærmet. I et interview med Techradar's sagde Colossal Orders CEO Mariina Hallikainen nemlig, at holdet er i færd med at arbejde på en stor udvidelsespakke til spillet, og at de vil komme med en afsløring af pakkens indhold på dette års Gamescom, hvor de også vil komme ind på andet fremtidigt indhold, både gratis og betalt.

Hallikainen fortalte også, at de vil blive ved med at støtte spillet så langt ind i fremtiden som muligt:

"I think the point where we have to move on to a sequel is when the technology is in such a state that it doesn't make any sense to continue working on Cities: Skylines. I'm hoping that will be some years in the future because there's so many ideas we want to add to the game before going there."

Cities: Skylines fik også for nyligt en stor 1.1.1b-opdatering, som bød på adskillige fejlrettelser og omkring 30 nye bygninger til spillet. Du kan læse de fulde patch-notes på Paradox's forum.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage