Er Nintendo ved at geare op til produktionen af NX-konsollen for en 2016-lancering?

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-02

Nintendo er muligvis ved at gøre klar til produktionen af deres kommende hjemmekonsol, der i øjeblikket går under navnet Project NX, noget før end vi havde forventet. Ifølge det taiwanesiske nyhedssite Digitimes har Nintendo allerede mobiliseret sine supply chain-partnere, så de kan påbegynde produktionen af komponenter allerede til okstober, og nyhedssiden rapporterer også, at maskinen hovedsageligt vil blive produceret af Foxconn Electronics, mens andre fabrikanter som Pegatron Technology vil hjælpe til i en mindre grad.

Der er ikke kommet nogen officiel udtalelse fra hverken Nintendo eller de andre nævnte selskaber, og den eneste rigtige information vi har fået om konsollen, er at Nintendo vil fortælle mere om den til næste år. Digitimes' kilde lægger dog op til, at masseproduktionen allerede er planlagt at starte til februar eller marts 2016. Historien nævner også, at Nintendo forventer at sende 20 millioner Nintendo NX-konsoller i handlen det første år, hvilket er en enorm mængde, taget i betragtning af at der kun er sendt 2 millioner Wii U-maskiner i handlen i år

Vi tager rygtet med et gran salt, men holder alligevel øje med Nintendo-lejren i den kommende tid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage