Forudbestil This War of Mine til Android og få PC-versionen gratis

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-03

This War of Mine var en af sidste års overraskende spiludgivelser. Spillet handler om civile, der bor i et krigshærget land, og har formået at berøre mange af os her på redaktionen. Nu er spillet på vej til Android-tablets, og det udkommer i denne måned.

Der tages allerede imod forudbestillinger her, hvor spillet koster 9,99€, hvilket måske virker en smule dyrt for et mobilspil, men til gengæld følger PC-versionen af spillet med i prisen, så længe man vel at mærke forudbestiller.

Du kan se systemkravene for Android-versionen under billedet. Udviklerne understreger dog, at grundet den store mænge af Android-enheder på markedet, har det ikke været muligt at teste spillet på dem alle.

Systemkrav
- Android 4.0 eller højere
- Adreno 320 eller højere - LG G Pad 8.3 LTE, Sony Xperia Tablet Z, Google Nexus 7 (2013), Sony Xperia Z2 Tablet,
- Google Nexus 10 (2013), Samsung Galaxy Tab Pro 10.1
- Tegra 3 and higher - Google Nexus 7, Sony Xperia Tablet S, Nvidia Shield, Nvidia Shield Tablet, Google Nexus 9,
- Toshiba Excite Pro
- PowerVR SGX 544 eller højere - Acer Iconia A1-830, Kindle Fire HD 8.9, Lenovo Yoga 10
- Mali Gpus virker muligvis, men har ikke været fuldt ud testet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage