Batgirl: A Matter of Family er den første udvidelse til sidste måneds storspil Batman: Arkham Knight, og nu er der kommet informationer angående prisen og udgivelsesdatoen.
Batfirl-indholdet er udviklet af Arjham Origins-skaberne Warner Bros. Montreal, og vil være tilgængeligt for season pass-ejere d. 14 juli, mens alle andre må vente indtil d. 21 juli med at få fingrene i det.
Hvis man allerede har investeret i et season pass, er udvidelsen ganske gratis, hvorimod det ellers kommer til at koste £5.79 for de nye missioner og side-quests, som finder sted i et nyt område, og som fortæller historien om Barbara Gordons alter-ego Batgirl.
Batman: Arkham Knight har fået en del opmærksomhed i medierne i den seneste tid, dog af ret forkerte grunde, og på trods af de meget positive anmeldelser, især da det kom frem, at Warner Bros. sandsynligvis udgav PC-udgaven, vel vidende at versionen var fyldt med fejl (læs mere om dette her.
Har du investeret i et season pass til spillet, eller regner du med at købe pakken seperat?