Vi har tidligere bragt rygtet om, at ZombiU måske udkommer til PS4 og Xbox One, og nu har vi fået endnu mere grund til at tro, at dette er tilfældet. Spiltitlen Zombi har nemlig fået aldersklassificering i Taiwan og Australien, hvilket lader til at være en klar indikation af, at spillet er på vej til konsollerne, og at det nu bare er et spørgsmål om hvornår. Det bliver interessant at se, hvordan Ubisoft har tænkt sig at overføre tablet-konceptet til Sony og Microsofts konsoller.