Microsoft undervurderede Nintendo fuldstændigt

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-09

Ser man på den nuværende konsolgeneration, peger alting i retning af, at Sony og deres PlayStation 4 bliver den store vinder med den store føring af solgte konsoller over Microsofts Xbox One og Nintendos Wii U. Hvis man fortsat ser på antallet af solgte konsoller, må det siges at Nintendo i den grad vandt sidste generation, takket være deres innovative styringsmuligheder på Wii-konsollen.

Dette faktum havde Microsoft ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, og i et interview med Nintendo Insider indrømmer EA's Peter Moore, som var chef for Xbox på det pågældende tidspunkt, at Microsoft i den grad undervurderede Nintendo, og at de var fuldt optagede af, at slå Sony og deres PlayStation 3:

"We were so focused on defeating Sonys Playstation 3 that we mistakenly, completely discounted Nintendo. I also then remember the E3 when, God bless, Kaz Hirai and Jack Tretton announced $599, and we were all back stage like ‘Woohoo!'. We knew then we had an opportunity to get ahead, drive ahead, get our games out quickly and get that lead. And I always said that the first to 10 million wins. Nintendo destroyed both of us!", fortæller Moore.

Selvom Wii U har kæmpet en del med salget udenfor Japan, kommer hverken Sony eller Microsoft næppe til at begå den samme fejl igen. Wii udkom efter den betydeligt mindre vellykkede Gamecube-konsol, og hvis trenden fortsætter, kunne Nintendo kommende konsol med kodenavnet NX gå hen og blive en stor succes.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage