For Honor var en af de største overraskelser fra Ubisoft's E3 konference. Derfor hev vi fat i spildesigner Bio Jade Adam Granger, så hun kunne fortælle os om spillets forskellige systemer.
Mens spillets primære fokus ligger på PvP oplevelsen, så vil der også være en co-op og en singleplayer mode - der ifølge Granger er i form af en fuld campaign og ikke blot en tutorial eller en træningssession. Antallet og variationen af disse modes er noget, teamet endnu ikke har talt om.
Spillet kommer til at fokusere på det, der er kernen af en kamp. De vil ikke lave et hack 'n slash spil men derimod noget med en større strategisk side. Noget der lader spillerne mærke kraften bag ethvert slag og lader dem fornemme tyngden af våbnet i deres hånd. Det skal handle om at aflæse sin modstander samt miljøet omkring én korrekt.
"The art of battle is based on the geometry of combat. The position of where you are and your enemies, the geometry of what's around you, as your sword will hit the wall.
It's really important to observe what your opponent's going to do, anticipate his movement and strike when it's the right time. So you got to position your guard and your attacks carefully with his guard and attacks."
Slagmarken vil være pakket med fjender, men for at repræsentere de kæmpe store hærer hos de indtil videre udvalgte fraktioner - Samurai, vikinger og riddere - som du og dine venner vil kæmpe ved siden af, vil antallet af din fraktions drab give dig muligheden for få nye abilities. Det er abilites, du kan bruge på slagmarken, når du forsøger at skubbe fjenden tilbage, til hvor de kom fra.
De karakterer, du kan vælge imellem, er meget forskellige fra hinanden. Som Granger siger:
The Hero characters you can pick are completely different from one another. Their armour, their weapon, their style of fighting... they're not classes, but they're specialists."
Ubisoft har også planlagt en åben beta, der skulle gå igang meget snart, så de kan hente feedback fra spillerne. Bliver du mon at spotte på slagmarken?