Mere info om Kingdom Hearts III i næste måned

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-14

For to år siden blev det afsløret, at Kingdom Hearts III var under udvikling til PS4 og Xbox One, men det er ikke meget vi har hørt til det siden, ud over hvad Tetsuya Nomura havde at sige om spillet i slutningen af september sidste år.

Nu er der endelig begyndt at ske lidt igen på fronten, idet Disney i går aftes bekræftede, at de vil vise mere af spillet frem ved D23 Expo 2015, som løber af stablen fra d. 14 til d. 16 august. Der er altså ikke længe til, før vi får lidt mere at se fra det længe ventede spil.

<bild></bild>

Kilde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage