1989'er-Batman på vej til Arkham Knight

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-15

Mens PC-versionen af Arkham Knight hænger i en slags limbo og venter på en (forhåbentlig fejlfri) genudgivelse, går det stadig godt for konsolversionen af Batman-spillet. Den første DLC-pakke "A matter of Family" udkom i går for Season Pass-ejere (som også vil kunne købes seperat d. 21), hvor der samtidigt blev afsløret en bunke nyt indhold til spillet.

I denne omgang var der tale om en mindre pakke, som består af nye kostumer fra Michael Keaton/Tim Burton-filmen fra 1989. Der er også et nyt skin til batmobilen, som giver den voldsomme maskine et langt mindre militært look.

Ifølge udgiveren Warner Bros. Interactive Entertainment vil "1989 Movie Batmobile Pack" være klar om ganske få uger, og hvem ved, måske er PC-fejlene også rettet til den tid?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage