Need for Speed: World er blevet lukket ned i dag

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-15

Det var aldrig set som et kvalitetsmæssigt banebrydende spil, men alligevel har en gruppe dedikerede spillere moret sig meget med EA's free-to-play racer-MMO Need for Speed: World i næsten fem år.

Desværre var antallet af spillere for lavt til, at spillet var profitabelt, og i april måned annoncerede EA, at de ville lukke ned for spillet. På trods af en stor investering fra firmaets side, og på trods af at spillet på et tidspunkt var oppe på millioner af brugere, ønskede EA ikke længere at holde spillet kørende, og beskeden lød på, at serverne ville blive lukket d. 15 juli.

Et hurtigt kig i kalenderen bekræfter at dagen er oprindet, hvilket betyder at spillet nu er blevet officielt lukket ned. Det er selvfølgelig ærgerligt for dem, der har smidt 75 dollars efter en Koenigsegg CCX Elite Edition, eller lignende penge efter andre dyre "Premium Elite"-biler.

Var der nogen af jer, som spillede spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage