Pitchford tabte 10 millioner dollars på Aliens: Colonial Marines

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-16

Action-spillet Aliens: Colonial Marines fra 2013 levede som bekendt ikke op til nogens forventninger. Der skulle sælges 3 millioner eksemplarer for bare at dække udviklingsomkostningerne, men "kun" 1,3 millioner spillere var interesserede i at bruge penge på det.

Gearbox-chefen Randy Pitchford har nu afsløret i en diskussion på Twitter, at han personligt kastede 10 millioner dollars i projektet, som er penge, vi ikke forventer han kommer til at se igen. Konklusionen må vist være, at Aliens: Colonial Marines var en katastrofe for alle involverede parter.

Er der nogen af jer derude, der hører under de 1,3 millioner, som var ude og købe spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage