Yager kommenterer på Dead Island 2-sagen

Tekst: Philip Lauritz Poulsen
Publiceret 2015-07-17

Vi kunne i onsdag fortælle her på Gamereactor, at Yager Development er blevet droppet som udviklere på det kommende Dead Island 2 af Deep Silver. I går kom udviklerne så med et genmæle til historien, og som forventet skyldes bruddet intern kreativ uenighed mellem de to parter om, hvilken retning spillet skulle tage. Studiet skriver følgende i deres pressemeddelelse:

"The team worked with enthusiasm to take Dead Island 2 to a new level of quality. However, Yager and Deep Silver's respective visions of the project fell out of alignment, which led to the decision that has been made."

Problemer mellem udgivere og udviklere er efterhånden blevet hverdagskost i spilindustrien, men i det mindste er der en smule mere klarhed om denne sag, end hvad der kan sige at være tilfældet med sagen mellem Hideo Kojima og Konami.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage