The Witcher 3: Wild Hunt er efterhånden ved at være igennem sine 16 gratis stykker DLC, der hver især giver spilleren lidt ekstra indhold til spillets gigantiske verden. Nu er vi nået til den næstesidste pakke, der tilføjer nogle nye animationer til Geralt, når han hugger fjender i stykker som kun han kan.
The Witcher 3: Wild Hunt har i forvejen en del animationer i det department, men grundet spillets længde, har du måske allerede set samtlige af disse hundredevis af gange. DLC-pakken kan hentes gratis lige nu.