Metal Gear Solid V ankommer på PC to uger tidligere end forventet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-08-04

Konami har nogle gode og dårlige nyheder til Metal Gear Solid-fans. Først afslørede den japanske udgiver i går, at Metal Gear Solid V: The Phantom Pain's PC-version nu vil udkomme samtidig med konsol-versionerne d. 1 september.

Originalt skulle PC-versionen være udkommet to uger efter, men nu lader det til, at alle kan dykke ned i den nye Metal Gear Solid-titel samtidig. Dem der har forudbestilt spillet på Steam, vil endda få Metal Gear Solid V: Ground Zeroes gratis med i pakken.

Desværre måtte udvikleren også erkende, at Metal Gear Solid Online, spillets online-suite, ikke vil udkomme d. 1 september, men snarere blive gjort tilgængelig d. 6 oktober på konsoller, og helt til januar 2016 for PC-ejerne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage