MrGamer, et mediebureau fra Kina, har afsløret, at det kinesiske firma Tencent er interesseret i at hyre Hideo Kojima, hvis Metal Gear-skaberen forlader Konami efter udgivelsen af Metal Gear Solid V: The Phantom Pain. MrGamer siger, at Tencent har prøvet at hyre Yu Suzuki tidligere (skaberen af Shenmue), men har siden fokuseret på Kojima. Desuden indikerer MrGamer, at forhandlingerne allerede er begyndt.
Tencent er et af de største internet-firmaer i verden, og de har forbindelser til en række udviklere i industrien. De har store investeringer i Epic Games og Riot Games blandt andet.
Tak Gearnuke.