Nu har Gears of War-skaberen Cliff Bleszinski endelig udtalt sig om sit nye projekt. Lawbreakers er et free-to-play action-spil, hvor to hold mødes i klassiske kampe til døden, dog med en krølle på halen. Månen er nemlig eksploderet, og jorden er stort set gået under, som giver en meget ustabil tyngdekraft. Hvordan dette kommer til at påvirke kampene vides endnu ikke, men Cliffy har lovet jetpacks, vilde våben og vertikal bevægelse. Spillet kan prøves af på PAX-messen senere på året, og spillet udkommer i 2016.