Mød Star Wars Battlefront's nye mode: Drop Zone

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-09-10

DICE og EA fortsætter med at introducere flere modes, som spillere vil have chancen for at prøve i det kommende Star Wars Battlefront. I denne uge er det Drop Zone, som EA mener er en "King of the Hill"-inspireret oplevelse. Altså er det 8v8, hvor Rebels og Empire-hold kæmper for at kontrollere en række Drop Pods.

Kampen slutter hvis en af holdene fanger alle fem Pods, eller kontrollerer størstedelen af dem i 10 minutter. Hvis ingen af holdene kan kontrollere den sidste Pod når tiden er oppe, vil en ny blive sendt ned, for at balancere kampen. Når et hold fanger en Pod, vil den langsomt begynde at åbne sig, og derefter vil den afgive ekstra evner til dem har åbnet den.

Star Wars Battlefront udkommer d. 17 november på PC, PS4 og Xbox One.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage