Denne november kan blive en gavmild måned for dygtige eSports-spillere, da Dota-holdet har lavet et blog-indlæg på Dota 2's hjemmeside, for at afsløre turneringen Frankfurt Major. Turneringen vil indeholde 16 hold, der dyster i seks dage fra d. 16 november. Førstepræmien er intet mindre end 3 millioner dollars, eller cirka 20 millioner kroner.
Hvis du ønsker at kigge på i stedet for, er Festhalle Messe, hvor turneringen afholdes, gratis at komme ind i i de dage.