Halo 5: Guardians kommer til at få et clan-system, og 343 Industries har netop afsløret, at det kommer til at hedde Spartan Companies. Det multiplayer-fokuserede clan-system vil tillade spillere at forme grupper på op til 100 mand, for at skabe unikke kompagnier med egne farver, emblemer og bannere. Du kan endda nyde godt af gratis REQ-pakker, der indeholder kosmetiske ting, hvis du vælger at skabe eller slutte dig til en clan. For at få mere information, kan du smutte forbi her.
Halo 5: Guardians ankommer på Xbox One d. 27 oktober.