Sidste år forsøgte EA Canada for første gang at lave et spil baseret på UFC-licensen, efter at have samlet den op oven på THQ's fald. EA Sports UFC var et middelmådigt spil, men forhåbentlig vil udvikleren gøre et bedre stykke arbejde denne gang. På spillets Facebook-side har de lagt et billede på, der afslører EA Sports UFC 2, og de lover mere information i løbet af dagen.