Microsoft deler prøveperioder til EA Access ud

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2015-11-11

Hvis du ikke i forvejen er bekendt med EA Access, kan vi fortælle dig, at det er en Xbox One-eksklusiv tjeneste, der lader dig prøve spil fra EA en uge før den egentlige udgivelse. Det er som regel begrænset til ti timers spilletid, men abonnenter får samtidig en række hele spil helt gratis (altså udover den månedlige pris).

DICE's kommende Star Wars Battlefront er en del af denne aftale, og nu lader det til, at Microsoft deler prøveperioder ud på en måned til Xbox Live-medlemmer. Dette er blevet rapporteret af bruger på Reddit (opsnappet af VG247), der har modtaget gratis spilletid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage