Codemasters har afsløret, at de fra nu af vil fokusere udelukkende på racing-titler, efter at deres seneste to titler har skuffet salgsmæssigt.
Kortspillet Battle Decks til mobilerne blev udviklet af deres Malta-studie, som snart vil blive lukket og foldet ind i UK-studiet. Selvfølgelig har spillet ikke klaret sig så godt som forventet.
Via Eurogamer meddeler udvikleren, at de ønsker at skabe et yderligere fokus på racing-titler i fremtiden, og det starter med udgivelsen af Dirt Rally i næste måned.
Derudover har Overlord: Fellowship of Evil ligeledes ikke mødt salgsforventningerne, og derfor skulle op imod 30 ansatte have forladt udvikleren i løbet af den seneste tid.