I forbindelse med udgivelsen af Final Fantasy Type-0 HD tidligere på året, udgav Square Enix desuden en demo af Final Fantasy XV. Derefter opdaterede de demoen oven på feedback fra fans verden over, for at kunne levere en mere poleret oplevelse. Nu har instruktør Hajime Tabata sagt i et kinesisk interview, at de fortsat ikke er helt tilfredse, men at de arbejder på en ny demo. Mere ved vi ikke, men hvad siger i til spiludvikling på denne facon? Der er jo ikke mange demoer derude længere.