Ubisoft har afsløret udgivelsesdatoerne for Assassin's Creed Chronicles: India og Assassin's Creed Chronicles: Russia, de to sidste kapitler af den tredelte serie der startede med Assassin's Creed Chronicles: China. Ulig hovedserien tilbyder Chronicles-titlerne 2.5D stealth-gameplay, og en mere kreativ visuel stil.
Spillene bliver udviklet i samarbejde med Climax Studios.
Assassin's Creed Chronicles: India udkommer på PC, PS4 og Xbox One d. 12 januar. Plottet involverer et mystisk artefakt, som en Master Templar har stjålet, og det skal du returnere, alt imens du bliver kastet ind i konflikten imellem Sikh-imperiet og britiske East India Company i 1841.



Assassin's Creed Chronicles: Russia foregår i 1918, da Assassin Nikolaï Orelov skal gennemføre en sidste mission for Assassin-ordren, før han kan forlade landet med sin familie. Som forventet involverer det at redde Zaren. Spillet udkommer d. 9 februar, og samme dag kan du købe The Assassin's Creed Chronicles Trilogy Pack, der indeholder alle titler.
<bild></bild>
<bild></bild>