Får Grand Theft Auto V endelig historie-udvidelser?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-01-14

Det lader til, at der alligevel foregår et eller andet omkring de rygtede singleplayer-udvidelser til Grand Theft Auto V. Selvom Rockstar har fokuseret på at videreudvikle det profitable GTA Online, lader det dog til, at udvidelserne også er undervejs. Herunder er billedet, der endnu en gang satte gang i spillets fans.

Manden på billedet er Shawn Fonteno, mocap-kunstneren og stemmeskuespilleren bag Franklin-karakteren i spillet. Dette billedet blev offentliggjort på hans Instagram, og dette ledte selvfølgelig til en del spekulation. Rockstar har ikke brugt nogle af spillets singleplayer-karakterer til GTA Online-udvidelser, og derfor kunne dette betyde, at vi snart vil se mere til de omdiskuterede singleplayer-udvidelser.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage