Half-Life 3 sker enten ikke, eller er gemt bag lås og slå hos Valve, men heldigvis kan du snart se frem til mere Half-Life-indhold. Half-Life: Prospekt er udviklet af en fan, Richard Seabrook, der digter videre på den historie, som foregår i Half-Life: Opposing Force. Efter at have forsøgt flere gange at få fat på Valve, deltog Seabrook i Steam Greenlight, og bare 72 timer efter, gik Valve ud og støttede projektet officielt.
Nu har Seabrook sat en udgivelsesdato på projektet, og det er d. 11 februar på PC. Kampagnen er mellem 2-4 timer lang, og du kan læse meget mere på spillets Steam-side.


<bild></bild>
<bild></bild>