Rygte: Er Destiny 2 forsinket til 2017?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2016-01-26

Selvom vi med sikkerhed ved, at Destiny 2 vil ske før eller siden, da dette blev bekræftet for længe siden, fandt vi aldrig ud af hvornår vi kunne forvente den formelle afsløring.

Juridiske dokumenter fra før udgivelsen af det originale spil i 2014 sagde, at Bungie ville forsøge at presse nye udgivelser ind hver andet år, og det skulle jo så gerne betyde, at Destiny 2 vil udkomme i år. Dog kan Kotaku rapportere, at dette nok ikke vil ske, og at efterfølgeren er forsinket til 2017.

Der er ikke noget usædvanligt ved forsinkelsen, men nyheden kommer midt i en periode, hvor Destiny i det hele taget befinder sig i en lidt mærkelig situation. Investerede fans er bekymrede for, at der ikke kommer mere planlagt indhold, og det er med rette, siden der ikke er nogen officielle planer i støbeskeen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage