Uge 8 af Call of Duty World League (CWL) sluttede i går, og både Team Infused og Millenium holdt fast i deres placering øverst i ligaens Pro Division. Der er én uge tilbage af grundspillet, og Infused - der nu er oppe på ti sejre i træk - kan meget vel have sikret sig førstepladsen.
De seks bedste hold går videre til finalerne, og i bunden af top 6 er der stadig rift om pladserne. Både TCM og Giants har en chance for at kæmpe sig til en finaleplads i næste uge.
Denne uges sejre understreger Infused og Milleniums position som klare favoritter til weekendens EGL Open, det første Black Ops 3 LAN-event i Europa. Her skal de op mod en blanding af Pro Division og Challenger-hold.
I øvrigt fik PS4-udgaven af Call of Duty: Black Ops 3 en ny feature i denne uge med den nye Live Viewer. Via den kan man se CWL-kampe live hver tirsdag og onsdag direkte fra spillet.
Du kan se resultaterne fra ugens kampe, såvel som den aktuelle stilling, nedenfor.
<bild></bild>