HTC Vive VR-headsettet begynder at sende enheder ud d. 5 april, og koster €899. Det er en del, men har du i sinde at købe det, er der en enkelt detalje du skal tage med i dine overvejelser.
På HTC's egen hjemmeside står der nemlig, at headsettet skal bruge 2x2 meters fri plads omkring spilleren for at kunne bruges optimalt.
Derfor er det ikke meningen fra designernes standpunkt, at du sidder indover dit computer-bord og spiller med headsettet på.