Vi har været lidt nysgerrige omkring, hvilken stortitel Valve havde i støbeskeen til HTC Vive, og det lader til at være Aperture Sciences' The Lab.
Det bliver beskrevet som en samling af VR-eksperimenter. The Lab skulle gerne tilbyde "forskellige måder hvorpå man kan nyde VR", og det foregå i en række af de testkamre vi kender så godt fra Portal-serien. Spillet vil udkomme gratis på HTC Vive i løbet af foråret.