Hvis der nogensinde var noget tvivl om at Kim Kardashian er et fænomen, så blev den manet fuldstændig i jorden da det forleden kom frem at hendes mobilspil, Kim Kardashian: Hollywood, havde skabt en omsætning på mere end $200 millioner på blot et år, udelukkende gennem mikrotransaktioner. Den bedrift har hun nu også selv markeret på sin Twitter, hvor hun skriver:
"Sorry I'm late to the party guys I was busy cashing my 80 million video game check & transferring 53 million into our joint account."
De 53 millioner henviser i øvrigt til en melding fra Kardashians husbond, musikeren Kanye West, der for nyligt meldte ud at han skyldte netop det beløb væk i personlig gæld.
Kim Kardashian: Hollywood kan hentes gratis, men spillerne kan kun købe tilbehør som tøj, jetfly og biler til deres figur i spillet ved at bruge rigtige penge.